Om MedIlluminate

Hvad er MedIlluminate?

Navnet MedIlluminate kombinerer medicine og illuminate.
Et udtryk for ønsket om at kaste lys over det komplekse og gøre medicinsk viden klar og forståelig.

MedIlluminate bygger på idéen om, at læring skal være både struktureret og inspirerende med fokus på visuel formidling, forståelse og anvendelse i praksis.

Formålet er at gøre læring tilgængelig, engagerende og meningsfuld for medicinstuderende. Dette gøres gennem kurser og faglige ressourcer, som noter og cases, formidlet med fagligt overblik og pædagogisk struktur.

Undervisningen kombinerer teoretisk viden med praktiske kliniske perspektiver og gør komplekse emner tilgængelige og overskuelige. Kurserne er udviklet af medicinstuderende med indsigt i både læringsprocessen og den kliniske virkelighed, hvilket sikrer et målrettet fokus på de behov og udfordringer, der mødes på studiet og i klinikken.

Målet er enkelt: at gøre medicinsk viden levende, anvendelig og tilgængelig for den næste generation af læger.

VÆRDIER

Byggestenene i tilgangen til undervisning og læring

MedIlluminate arbejder ud fra et sæt værdier, der afspejler ambitionen om at gøre medicinsk læring faglig, tilgængelig og inspirerende.

Faglig kvalitet

Indholdet baseres på høj faglig kvalitet og kvalificeres gennem sparring med fagpersoner for at sikre præcision, relevans og klinisk anvendelighed.

Læringsglæde

Læring skal inspirere og engagere. Undervisningen skaber motivation gennem forståelse frem for udenadslære.

Nysgerrighed

Et rum for at stille spørgsmål, udforske sammenhænge og tænke selvstændigt. Nysgerrighed som drivkraft for indsigt.

Samarbejde

Faglig udvikling styrkes i fællesskab gennem dialog, feedback og delte perspektiver.

Struktur og overblik

Klar struktur og visuelle redskaber giver overblik og retning i komplekse emner.

Tilgængelighed

Viden gjort enkel, overskuelig og tilgængelig uanset forudsætninger og studieniveau.

Visuel formidling

Illustrationer og figurer anvendes som pædagogiske værktøjer til at skabe forståelse i dybden.

Individuel læring

Undervisningen tilpasses den enkelte, med fokus på progression, selvstændighed og personlig faglig styrke.

Mennesket bag MedIlluminate

Formidling med faglighed, forståelse og mening

Jeg hedder Ida Nikoline Wiedemann og er medicinstuderende ved Syddansk Universitet. Før medicinstudiet læste jeg til ingeniør, hvilket har givet mig en analytisk tilgang til både læring og formidling.

Jeg har udviklet MedIlluminate og varetager både planlægning, indhold og undervisning. Projektet udspringer af et ønske om at skabe et læringsrum, der forener faglig kvalitet, pædagogisk formidling og klinisk relevans.

Jeg har undervisningserfaring fra flere studenterforeninger, hvor jeg har været ansvarlig for planlægning og afholdelse af undervisning i blandt andet EKG-optagelse og -tolkning samt basale akutte tilstande. Derudover har jeg undervist studiepraktikanter på medicinstudiet.

Som underviser lægger jeg vægt på at skabe overblik og struktur, og på at fremme et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål og udvikle sig fagligt.
Min kliniske erfaring spænder fra arbejde i almen praksis og som SPV’er til mit nuværende job i en kardiologisk forskningsenhed, hvor forskning og klinik mødes i hverdagen.

Jeg tilstræber løbende at udvikle mine kompetencer, både fagligt og undervisningsmæssigt, for at kunne skabe den bedst mulige læring for andre.

Milepæle

Følg rejsen med MedIlluminate

Et indblik i, hvordan MedIlluminate er vokset fra en idé til et projekt, der forener faglighed, formidling og læringsglæde.

Forår 2025:
Idéen opstod

Tanken om MedIlluminate opstår ud fra ønsket om at skabe et læringsrum, hvor medicinsk viden gøres overskuelig, faglig og engagerende.

Efterår 2025:
Projektet udvikles

Konceptet formes, værdigrundlaget fastlægges, og de første undervisningsprincipper udvikles. Fokus rettes mod læringsglæde, overblik og forståelse. Udgangspunkt i EKG og kardiologi.

Vinter 2025 (planlagt):
Pilot-kursus

Det første EKG-kursus designes. En kombination af teoretisk gennemgang, individuel feedback og praktiske cases. Testkursus forventes afholdt i vinteren 2025/2026.

Forår 2026 (forventet):
Kurserne lanceres

De første officielle EKG-kurser udbydes. Erfaringerne fra pilotforløbet danner grundlag for finpudsning af indhold, struktur og feedback. Fokus er på kvalitet, læringsglæde og individuel udvikling.

Fremtid:
Udvidelse af læringsuniverset

Det er ambitionen, at MedIlluminate skal udvikles løbende med nye kurser, undervisningsformater og temaer inden for medicin. Målet er at skabe et dynamisk læringsunivers.